Om os

om os
Islandshesteklubben Ganti startede i år 1986 på Vera Sanderhoff Andersen’s græsplæne i Funderholme. Navnet er islandsk og betyder spilopmager.
Til at starte med var klubben en rigtig tøseklub, der nok inspireret af Vera (Sørine Jensens søster) fik lyst til udvide med de lidt mere voksne og så kom der gang i festerne i Veras kostald.
Veras søn Fussi Sanderhoff Andersen og hans orkester spillede op til dans imens Vivian kokkerede den gode mad. Nærværet var stort og mange positive forventninger var der i disse år.
Rammerne blev efterhånden for små og på det sidste møde i Veras kostald blev Claus Jensen valgt som formand og det satte gang i en ny udvikling med ovalbane i Laven.
Her er plads til alle aktiviteter, stævner, kurser, juniorlejr, samlingssted for rideture og sidst, men ikke mindst har medlemmerne mulighed for at træne deres heste.